Ungepanelet FUP
Vil du gøre en forskel og være med til at bestemme, hvad der skal ske for unge i Furesø?
Så skal du være en del af FUP!
FUP er et fællesskab for unge mellem 14 og 25 år, der brænder for at gøre det sjovere og federe at være ung i kommunen. Her får du reel indflydelse – både på events og projekter og på politiske beslutninger, der handler om unge.
Som medlem kan du være med til at planlægge fede events som koncerter, festivaler og stand-up-aftener i hele kommunen, sætte dit præg på aktiviteterne i Ungekulturhuset (UKH) og være unges stemme i den lokale politik. Du er altså med til at forme ungekulturen i Furesø – fra idé til virkelighed.
Når du er med i FUP, får du også en nøgle til UKH, så du kan bruge huset, når det passer dig – både til projekter og bare til at hænge ud.
Det er helt uforpligtende at være med – for at blive medlem skal du bare møde op til et af vores månedlige møder, hvor der altid er gratis pizza!
At være med i FUP giver dig blandt andet:
- Erfaring med events, projekter og samarbejde
- Indflydelse på ungekulturen og lokalpolitik
- Et stærkt fællesskab med andre unge
Kontakt
Følg os på Instagram: @furesoeungepanel
Spørgsmål? Kontakt Anne-Mette på ammo@furesoe.dk