Skip to main content Skip to footer
Elever Fra Dramaholdene Opfører Forestillingen En Røverhistorie Baseret På Ronja Røverdatter. Foto Mikkel Arnfred

Om drama

På dramaholdene får du lov til at arbejde med teatrets mange udtryksformer – som improvisation, rollespil og kreative teaterlege. Undervisningen er bygget pædagogisk op, så alle kan være med, og der er masser af plads til spontanitet, grin og gode oplevelser. Her handler det ikke om at præstere. Det handler om at turde – turde udtrykke dig, prøve noget nyt og opleve, hvordan du sammen med andre kan skabe noget helt særligt. Som del af undervisningen laver vi hvert år en lille forestilling. Der er plads til alle, uanset om du har erfaring med teater eller aldrig har prøvet det før. Det vigtigste er, at du har lyst til at være med og modet til at prøve noget nyt – i trygge og inspirerende rammer.