Skip to main content Skip to footer

1. klasse Musik, leg & bevægelse (MULE)

Elementært sammenspil, sang, rytme og nodelære. Eleverne spiller på trommer, marimba, stavspil og rytme- og rasleinstrumenter med mulighed for flere andre instrumenter som f.eks. keyboard , trommesæt , blokfløjte, ukulele og trompet. Der arbejdes med musikalske grundbegreber som f.eks. crescendo, forte/piano, direktion, skæve taktarter osv. Vi laver forskellige musik- og bevægelses-lege, for derigennem at stimulere børnenes musikalitet. Lektionerne vil være varierede, så vi både får tid til at synge rundt om klaveret, spille sambarytmer på rytmeinstrumenter, lære basale noder og lege med musikken.

Nogle undervisere bruger også Music Mind Games, som er et internationalt anerkendt pædagogisk værktøj, til at lære børnene nodelære og musikteori på en sjov måde.
Undervisningen sigter på at skærpe børnenes appetit på viden om musik, og også forberede dem på et evt. senere instrumentvalg. Eleverne bliver tilbudt at medvirke minimum en gang årligt i Musikskolens koncerter og øvrige arrangementer.

Husk at give FFO / SFO besked om tid og sted for undervisningen, samt første undervisningsdag.
 Evt. afbud meldes til underviseren eller Kulturskolens kontor samt FFO / SFO.
1. klasse Musik, leg & bevægelse (MULE)